Forskningssetup · “Klar fra dag ét” – et forberedelseskit til ungdomsuddannelsen
Måler vi rent faktisk en effekt?
Et kontrolleret studie af faglig trivsel på ungdomsuddannelser – forskningen er projektets rygrad, ikke et bilag. Måleinstrumentet er allerede bygget ind i platformen; det skal ikke opfindes, men valideres og sættes i drift.
Kort fortalt
- 1Spørgsmålet: kan et voksenstyret forberedelsesforløb med en app løfte elevernes faglige trivsel – og kan det ses i fremmøde og fastholdelse?
- 2Designet: interventionsklasser mod parallelklasser på samme skole. Vi måler forskellen i forandring (DiD) og rapporterer en effektstørrelse med konfidensinterval.
- 3Målingen: faglig trivsel målt med TrivselsLUP, der er faktoranalyseret på ungdomsuddannelserne og kan holdes op mod den nationale trivselsmåling.
- 4Data: anonymt fra bunden. Ingen enkeltelev kan ses – hverken af skolen, læreren eller forskerne.
- 5Resultatet: offentligt, også hvis effekten udebliver. SDU har ubetinget ret til at publicere.
Hvor står projektet
- Klar i dagPlatform, forløb og måleinstrument er bygget og i drift
- Efterår 2026Ansøgning til TrygFonden under behandling
- NuPilotskoler rekrutteres i tre bølger
- Mar 2027Fase 1: ordlyd og stikprøve låses med SDU
- Sep 2027Baseline på fire ungdomsuddannelser
- Feb 2029Forskningsrapport
Studiedesignet i én figur
Vi måler forskellen i forandring mellem interventions- og kontrolklasser – ikke bare om trivsel stiger, men om indsatsen flytter den.
Hvorfor studiet er værd at følge nationalt
Trivsel og fastholdelse på ungdomsuddannelserne er et nationalt anliggende, men vi ved reelt kun lidt om, hvilke indsatser der virker. Studiet skal give et svar, som også skoler uden for projektet kan bruge.
Et kontrolleret svar i stedet for endnu en tilfredshedsmåling
Mange trivselsindsatser evalueres med spørgsmålet “var det godt?”. Her sammenlignes interventionsklasser med parallelklasser, og resultatet er en effektstørrelse – eller et klart nul.
Taler samme sprog som de data, der allerede findes
Primærudfaldet bygger på TrivselsLUP, faktoranalyseret på ca. 34.600 besvarelser fra ungdomsuddannelserne, og holdes op mod den nationale trivselsmåling. Resultaterne kan læses ind i det billede, sektoren kender i forvejen.
UMV som løbende praksis, ikke en årlig øvelse
Den samme anonyme puls giver skolen et løbende grundlag for undervisningsmiljøvurderingen – kortlægning, vurdering, handlingsplan og opfølgning. Platformen laver allerede rapporten.
Fra trivsel til fremmøde og gennemførelse
På længere sigt måles fremmøde og fastholdelse, og mindst to af de fire ungdomsuddannelser er erhvervsuddannelser. Bølgemodellen følger overgangene fra 8.-9. klasse over ungdomsuddannelsen til første år på en videregående uddannelse.
En model for trivselsdata uden overvågning
Anonymt fra bunden: under tre svar vises intet, som i den nationale måling, og ingen kan udpege en elev eller en lærer. Et konkret eksempel at pege på, når skoler spørger, hvordan de må indsamle trivselsdata.
Resultater, instrument og erfaringer deles frit
Forskningen ledes af prof. Ane Qvortrup, SDU, med ubetinget ret til at publicere. Måleinstrument, analyser og erfaringerne fra skolerne bliver frit tilgængelige for sektoren.
Det, vi ikke lover
Vi ved endnu ikke, om forløbet virker – det er netop det, studiet skal afgøre. Designet er lagt, så også et nulresultat kan bruges, og måleinstrument og stikprøve låses med SDU, før de første data indsamles.
Sådan kan man følge med
Vi er åbne for, at myndigheder og organisationer følger studiet undervejs – med indblik i delresultater og sparring om koblingen til de nationale målinger.
Formål og primært udfald
Frafald handler sjældent om evner, men om hvor godt den unge er forberedt på den nye fase: at klare sig fagligt, finde sig til rette socialt og stå på egne ben mentalt – ofte alt sammen på én gang. Forberedelseskittets ni enheder dækker netop de tre dimensioner, og faglig trivsel – at være glad for, motiveret for og engageret i selve det faglige arbejde – er projektets primære nære udfald og broen til de distale mål: fremmøde og fastholdelse.
Afgørende styrke: faglig trivsel er allerede valideret på præcis denne målgruppe. Qvortrup m.fl.'s TrivselsLUP (SDU) er faktoranalyseret på ungdomsuddannelserne over tre runder – i alt omkring 34.600 besvarelser – plus en selvstændig grundskolerapport, og måler trivsel i tre dimensioner: mental, social og faglig. Fordi projektets forskningsleder selv er ophav til instrumentet, kan vi både bruge det i valideret form og benchmarke mod det nationale datasæt.
Forskningsspørgsmålet
Kan et voksenstyret, app-understøttet forberedelsesforløb øge elevernes faglige trivsel på tværs af ungdomsuddannelserne – fra de gymnasiale uddannelser til erhvervsuddannelserne – og kan effekten tilskrives indsatsen og aflæses i fremmøde og fastholdelse?
Forandringsteori – fra dosis til udfald
Vi måler i fire led, så vi kan vise at det virker og hvordan. TrivselsLUP viser, at faglig trivsel drives stærkest af indsatstro og mestring – de indgår derfor som mediatorer, så vi tester selve mekanismen.
Interventionen – forberedelseskittets ni enheder i tre dimensioner
I alt 54 lektioner og 237 øvelser i fem typer (information, valg, scenarie, rækkefølge og refleksion), typisk 2-5 minutter pr. øvelse, med cases, der kan tilpasses alderstrin og uddannelse. Interventionen har to ben – elevens egen træning i appen og lærerens facilitering i klassens time:
Alt indhold hviler på platformens evidensgraderede vidensgrundlag med 40 kilder – åbent tilgængeligt i appens Viden-fane.
Design: kontrolgruppe og gentagne målinger
Opsætning
Enhed: klassen (cluster). Interventionsklasser gennemfører forberedelsesforløbet; parallelklasser på samme optag er kontrol. Elever er nested i klasser → multilevel-analyse.
Effektmål
Primært: forskel i ændring i faglig trivsel (T0→T_post) mellem grupperne – difference-in-differences, justeret for baseline og klyngestruktur. Rapporteres som effektstørrelse (Hedges' g, 95 % CI).
Måleinstrumenter
Korte 5-punkts Likert-items, egnede til hyppig anonym besvarelse. Primærinstrumenterne er hentet fra TrivselsLUP (validerede, faktoranalyserede på målgruppen).
| # | Konstruktion | Instrument | Rolle | Kilde |
|---|---|---|---|---|
| 1 | Faglig trivsel | TrivselsLUP faglig-trivsel-skala | Primært udfald | Qvortrup m.fl.; Ling 2022 |
| 2 | Indsatstro / self-efficacy | TrivselsLUP self-efficacy-faktor | Mediator | TrivselsLUP; Bandura |
| 3 | Oplevet mestring | TrivselsLUP mestrings-faktor | Mediator | TrivselsLUP |
| 4 | Mental & social trivsel | TrivselsLUP mental- og social-skala | Sekundært | TrivselsLUP |
| 5 | Perfektionisme | TrivselsLUP perfektionisme-faktor | Risikomarkør ↓ | TrivselsLUP |
| 6 | Fremmøde | Skolens fraværsregistrering | Register | Pilotskolerne |
| 7 | Gennemførelse / fastholdelse | Skolens / ministeriets frafaldsdata | Register | UVM |
| 8 | Referencemål | National elevtrivselsmåling (ETU) | Benchmark | UVM |
| 9 | Dosis (implementering) | Platformens anonyme brugsdata | Dosis | Platformen |
De seks puls-domæner – klik for at se spørgsmålene, som de er bygget i platformen
Faglig trivselPositivLyst til og mening i det faglige.
- Jeg glæder mig til at lære nyt i undervisningenpuls
- Det, vi arbejder med i skolen, giver mening for migpuls
- Jeg er engageret, når vi arbejder fagligt
IndsatstroPositivTroen på at din indsats nytter.
- Jeg tror på, at jeg kan klare svære opgaver, hvis jeg gør en indsatspuls
- Når noget er svært, kan jeg som regel finde en vej
- Jeg giver ikke så nemt op
MestringPositivOplevelsen af at kunne følge med.
- Jeg oplever, at jeg mestrer det faglige niveaupuls
- Jeg føler mig godt med på det, vi arbejder med
Mental trivselPositivRo og glæde i hverdagen.
- Jeg er glad for at gå i skole for tidenpuls
- Jeg føler mig rolig og tilpas i skolen
Social trivselPositivAt høre til i fællesskabet.
- Jeg føler mig som en del af fællesskabet i klassenpuls
- Der er nogen at være sammen med i pauserne
PerfektionismeRisikoPres for at være fejlfri.
- Jeg bliver meget utilfreds med mig selv, hvis jeg laver fejlpuls
- Jeg føler, at mit arbejde næsten aldrig er godt nok
Ordlyden er den, der er bygget i platformen i dag. Alle items besvares på 5-punkts-skalaen “Helt uenig … Helt enig”; items markeret puls udgør den korte form, der bruges ved de løbende målinger (T1…Tn), mens baseline (T0) og eftermålinger bruger alle items. Endelig ordlyd låses med SDU i Fase 1, jf. forbeholdet ovenfor.
Dataindsamling – anonymt fra bunden
Platformen er bygget på anonymitet uden overvågning. Samme besvarelse løfter både individet og fællesskabet – uden at bryde anonymiteten.
Sådan ser det ud – skærme fra den byggede platform
Det, forskerne modtager – eksempel på forskningsudtrækket
| Institution | Klasse | Arm | Bølge | Domæne | n | Gennemsnit |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Skole A | K-01 | Intervention | Baseline · sep 2027 | Faglig trivsel | 24 | 3,0 |
| Skole A | K-01 | Intervention | Puls 2 · nov 2027 | Faglig trivsel | 22 | 3,5 |
| Skole A | K-01 | Intervention | Puls 2 · nov 2027 | Indsatstro | 22 | 4,0 |
| Skole A | K-02 | Kontrol | Baseline · sep 2027 | Faglig trivsel | 26 | 3,0 |
| Skole A | K-02 | Kontrol | Puls 2 · nov 2027 | Faglig trivsel | 25 | 3,0 |
| Skole A | K-03 | Kontrol | Puls 2 · nov 2027 | Perfektionisme | – | – |
Illustrative rækker i udtrækkets faktiske format: én række pr. institution × klasse × arm × bølge × domæne. Sidste række viser maskeringen: under tre svar leveres hverken antal eller gennemsnit (n kunne ellers alene afsløre, om en bestemt elev har svaret). Gennemsnit afrundes til 0,5-trin, så en enkelt elevs svar ikke kan udregnes ved at sammenligne to udtræk. Kun lukkede bølger indgår, demo-data filtreres fra, og kun skoler med aktivt samtykke til studiet eksporteres. Leveres som CSV til forskningsenheden, klar til DiD-/multilevel-analyse.
Etik, samtykke og databeskyttelse
GDPR
Elever behandles anonymt; forskningsdata er aggregerede/pseudonymiserede. Databehandleraftale mellem parterne; al behandling i EU.
Samtykke
Informeret samtykke fra elever (og for mindreårige også forældre). Deltagelse er frivillig og kan trækkes tilbage uden konsekvens.
Forskningsetik
Projektet følger god videnskabelig praksis. Behov for anmeldelse (videnskabsetisk komité/databeskyttelsesrådgiver) afklares i Fase 1.
Ingen udpegning
Hverken skole, underviser eller forskning kan tilgå en enkelt elevs svar. Et etisk princip og en forudsætning for datakvaliteten – ærlige svar kræver tryghed.
Roller og ansvar
Projektets tre faser
Fordi platformen og måleinstrumentet allerede findes, bruges Fase 1 på rekruttering af pilotskoler, validering, casetilpasning og undervisertræning frem for grundudvikling. Fase 2 sættes først i gang, når mindst tre ungdomsuddannelser har underskrevet samarbejdsaftale.
Næste skridt
Fase 1: instrumentet låses, og stikprøven dimensioneres
I Fase 1 (mar 2027 – aug 2027) er det planen, at ordlyd og power-beregning færdiggøres i forskningssamarbejdet med SDU (ansøgning under behandling), før baseline i september 2027. Den viden, projektet opbygger, gøres frit tilgængelig for sektoren.